Omskoling af ledige
I mit arbejde som konsulent for jobcentre arbejder jeg med at omskole ledige, der har brug for at skifte branche. Det kan være fordi kroppen er slidt op, jobbet giver stress eller at branchen er udsat for generelle nedskæringer.
Som psykoterapeut og coach er jeg uddannet til at finde værdierne og styrkerne i hver enkelt. I en personlig afklaringssamtale kommer jeg helt tæt på mennesket. Sammen ser vi på, hvilke muligheder, der er – også dem, der ikke ligger lige til højrebenet. Vi snakker om, hvad der gør vedkommende glad og hvilke evner og drømme, den enkelte har. Derigennem finder vi frem til, hvordan vi kan bringe kompetencerne i spil i en ny jobretning.
Fra frisør til bedemand
Et omskolingsforløb kan føre til brancheskift, der ikke lå i kortene før samtalen. Eksempelvis havde jeg en frisør igennem et afklaringsforløb, fordi kroppen ikke længere kunne holde til at stå op. I forløbet blev det tydeligt, at frisøren havde en intuitiv evne og lyst til tale og lytte til folk. Præcis den evne er vigtig i jobbet som bedemand. Og sådan blev det – til stor tilfredshed for den tidligere frisør.
Fra smed til et job i reklamebranchen
I samtalen med den ledige kommer vi rundt om mange forskellige emner. I en samtale med en uddannet smed, som ikke ønskede at arbejde som det længere, blev det tydeligt, at han havde nogle kreative evner i hans måde at kommunikere på. Da vi først fik fokus på det, lå der en helt ny karrierevej åben for smeden. Han er i dag ansat i reklamebranchen.
Skræddersyet aftale
Jeg arbejder typisk på projekter af tre eller seks måneders varighed. Kontakt mig, så skræddersyer vi en aftale, der passer til jeres behov.